Har du eksporterfaring og lysten til at opdyrke og udvikle kunder sammen med at stærkt team af kolleger?
Sammen med dine kolleger i OX-ON skal du som Key Account Manager være med til at skabe vækst på udvalgte eksportmarkeder og på enkelte kunder i DK. Fokus vil være på at opdyrke og videreudvikle kundeemner, men der er også en bestående kundeportefølje, som du vil skulle pleje og få til at vækste.
Her arbejder vi sammen om målet
Du vil komme til at samarbejde med indkøbsafdelingen i forhold til forecast af varer og sparring om de bedst mulige løsninger for kunden. Dette gælder både egne varer, men også på private label. Dine seks kolleger i Kundeservice vil du ligeledes arbejde tæt sammen med ift. at yde den bedste service for kunderne og sikre, at de aftaler du indgår bliver implementeret i huset. Derudover vil du som en del af vores meget kompetente salgsteam kunne sparre med 14 andre Key Account Managers og Account Managers i hverdagen.
Ud over ovenstående, så vil dine primære opgaver være:
- forhandling af priser
- udvikle kundernes sortiment – herunder planlægning af kampagner m.m.
- forhandling af årsaftaler og kontrakter
- indsalg af nye varer
- indsamling af relevant markedsdata
- lave analyser af markederne til brug for forecasts og planlægning af indsatspunkter
Med en proaktiv indstilling til opgaveløsningen vil du lykkes i stillingen, når du samtidig er god til at skabe relationer, har god forståelse for forskellige kulturer og møder kunden i øjenhøjde.
Du har passion for salg og er nysgerrig på branchen
Måske har du erfaring fra en lignende stilling, hvor branchen eller kunderne er velkendte, eller måske kommer du fra en helt anden branche, som kan tilføre vores virksomhed noget nyt.
Vigtigst er, at du...
- har en uddannelse, der understøtter opgavernes indhold
- har erfaring fra en lignende salgsstilling, hvor du har fået erfaring med eksport- og strategisk salg
- er vedholdende og har drivet til at følge op på dine tilbud/kunder, så det ender med et salg
- motiveres af rådgivning og udvikling af kunder
- kan lave markedsanalyser
- mestrer de mest almindelige Office-programmer
- er velformuleret på dansk og engelsk i både skrift og tale
Stillingen indebærer ca. 40-50 rejsedage om året.
Bliv en del af et stærkt hold
Som Key Account Manager bliver du en del af et stærkt hold, der går langt for at levere gode resultater. Hos OX-ON er vi 50 engagerede medarbejdere, som supporterer markederne i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland samt de baltiske lande.
Du vil opleve et selvstændigt job, der byder på faglig og personlig udvikling samt frihed under ansvar. Du er drivkraften i at skabe nye veje, og du har mulighed for at deltage i forskellige grupper og projekter.
Vi har arbejdsglæde på dagsordenen og går aldrig af vejen for et godt personalearrangement. Vores virksomhedskultur er kendetegnet ved højt til loftet og kort vej til beslutningerne.
Når du ikke er på farten i enten ind- eller udland, vil din base være på vores hovedkontor i Aabenraa.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV med relevante bilag snarest – vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende leder Area Sales Manager Jacob Olsen på telefon 51581838.
Søg stillingen her: